Når man ikke ved hvad man vil med sit liv, så kan man lige så godt tage ud at rejse
I perioden efter gymnasiet vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg ville, så jeg tog et salgsjob, og pludselig blev ét sabbatår til to, som i sidste ende blev til tre. Og når man til sidst er kørt lidt fast, og ikke rigtig ved, hvad man vil studere eller hvad man egentlig skal tage sig til, så kan man lige så godt udnytte muligheden og tage af sted på en rejse, i håbet om at blive klogere på sig selv og på den vej, man på et tidspunkt er nødt til at beslutte sig for, at man skal tage. Det var udgangspunktet for min sabbatårsrejse i Sydøstasien.
Planlægningen af rejsen
Da jeg havde besluttet mig for at tage afsted, forsøgte jeg, sammen med min kæreste, at planlægge hvad vi gerne ville opleve. Men når mulighederne er så mange, kan det være svært at lægge sig 100% fast på både rejserute og oplevelser undervejs. Vi søgte hjælp hos KILROY, som lavede en fleksibel rute til os med fly og oplevelser, men med rigelig plads til at udforske de forskellige steder på egen hånd undervejs og stadig med frihed til nye input. Vi blev selvfølgelig også assisteret af vores nyerhvervede Lonely Planet-bog om Sydøstasien.
Som at lande midt i filmen The Beach
En af mine gamle yndlingsfilm er The Beach med Leonardo di Caprio, og hvis man ser bort fra udseendet følte jeg mig fuldkommen som filmens hovedperson, Richard, der ankommer til Bangkok – en travl og hektisk storby, uden videre planer for, hvad der skal ske. Vi indlogerede os på et billigt hostel på Khao San Road, og der var fuld fart på barerne i gaden. Hver eneste aften endte vi med at spille pool og drikke billige øl sammen med alverdens øvrige backpackere, som også var taget afsted på en sabbatårsrejse til Sydøstasien.
Dykkerkursus eller ej – Koh Tao er fantastisk
Efter Bangkok tog vi et par dage i Hua Hin, der blandt andet medførte en seriøs solskolding på dag 1, inden vi rejste mod én af de mest populære backpacker-øer langs Thailands østkyst, nemlig Koh Tao.
Fra havnen på Koh Tao, blev vi kørt til øens store strand, hvor langt de fleste af øens hostels er beliggende. Spørgsmålet er så, om man kan tage til Thailands mest populære dykker-ø uden at dykke?
Vi vurderede, at det kunne man godt, men efter et par dage fandt vi hurtigt ud af, at samlingspunktet på barerne om aftenen var de dykkereventyr, som nærmest samtlige backpackere havde oplevet i løbet af dagen. Så jeg vil klart anbefale at bestille nogle dykkerkurser i Koh Tao, hvis man er til det. Som en ægte Leonardo di Caprio besluttede vi os efter en uges tid for at sætte kursen mod landets vestkyst og Koh Phi Phi (hvor The Beach jo blev optaget).
Koh Phi Phi, nattog og Chiang Mai
Koh Phi Phi består af to øer, og hvor den ene er mulig at bo på, er den anden kun mulig at besøge på en dagstur. Vi bor på Phi Phi Don, der er fyldt med primært barer, små butikker og hostels. Livet her handler om at slappe af ved stranden, sejle rundt i Andamanerhavet og hygge sig på barerne med de andre backpackere om aftenen.
Fra Phi Phi-øerne tager vi til det nordlige Thailand, hvor turen først går forbi Kanchanaburi med den legendarisk bro over floden Kwai, inden vi med nattog fortsatte til Chiang Mai i den nordlige del af Thailand.
Chiang Mai er berømt for de mange fede trekkingmuligheder i den vanvittige natur og så har byen også et gigantisk natmarked. Lidt nord for Chiang Mai finder man byen Chiang Rai, der er det oplagte udgangspunkt, hvis man vil sejle med slow boat langs Mekongfloden til nabolandet, Laos. Den rejse skulle vi selvfølgelig på!
Laos & Vietnam
Laos er meget anderledes end Thailand. Det er langt mindre turistet, men vanvittig smukt. Vores rejse startede i Luang Prabang, hvor vi sammen med backpackere fra et par andre lande endte med at bruge flere dage i området omkring byen. Fra Luang Prabang gik turen videre til Vang Vieng, der er kendt som lidt af et party-hotspot for unge turister i Laos. Her kunne man vælge at sejle ned langs den lokale flod i baderinge, hvor der var stop ved utallige barer langs floden – en tur, hvor jeg ikke husker meget af de sidste timer, hvilket når jeg tænker tilbage, egentlig var rimelig uansvarligt.
Vi sluttede eventyret af i Vientiane, der er hovedstaden i Laos. Byen er ikke videre interessant, og det var udelukkende fordi der kun er få flyafgange til Hanoi, at vi endte med at blive hængende i 3 dage.
Vietnam hektiske storbyer og smukke natur
Vi lagde ud med nogle dage i Hanoi, som er, hvis du ikke har rejst i Sydøstasien før, en af de absolut mest hektiske storbyer. Der er en milliard scootere i byen, så du skal ikke besøge Hanoi for at finde din indre ro. Derimod skal du besøge Hanoi, hvis du gerne vil opleve livet i en kæmpe by med masser af markedspladser, små lækre lokale streetfood-boder og hyggelige barer.
Fra Hanoi gik turen til Halong Bay, hvor vi havde booket en 3 dages sejltur gennem KILROY rundt mellem de mange smukke kalkstensklipper, med overnatning under åben himmel på toppen af båden. En vildt fed oplevelse, hvor det eneste man kan høre er fuglenes kvidren og cikadernes lyde.
Fra Hanoi gik turen til Halong Bay, hvor vi havde booket en 3 dages sejltur gennem KILROY rundt mellem de mange smukke kalkstensklipper, med overnatning under åben himmel på toppen af båden. En vildt fed oplevelse, hvor det eneste man kan høre er fuglenes kvidren og cikadernes lyde.
Fra Halong Bay gik turen med natbus sydpå til Hoi An. En tur jeg sjældent vil glemme, da jeg undervejs om natten vågner liggende i ske med en vietnamesisk mand, og ikke min kæreste, som jeg i min nattesøvn nok havde forventet.
Hoi An er mest kendt for at være hjemsted for mere end 200 skræddere, og det er et oplagt sted at friske garderoben op med jakkesæt og skjorter. Vi endte med at købe så meget, at vi måtte købe en ekstra kuffert og sende den hjem med posten.
Vi sluttede vores eventyr i Vietnam af i Ho Chi Minh City, som vi dels oplevede som mere rolig end Hanoi og som i øvrigt havde masser af spændende kulturelle sights. Jeg kan i højere grad anbefale Ho Chi Minh end Hanoi, selvom sidstnævne jo er gateway til Halong Bay, der er et absolut must see!
Skønne Cambodja
Fra Ho Chi Minh City gik turen til Cambodja.
Landet i sig selv har jo været genstand for et af de mest brutale folkemord i nyere tid under Khmer Rouge regimet i slut 70’erne, og den barske historie er til at få øje på, når man besøger nogle af de områder (særligt i udkanten af hovedstaden Phnom Penh). Her får man indblik i de blodige opgør mellem et vanvittigt regime og en sagesløs befolkning.
Ser man bort fra Cambodjas historie, er landet fyldt med fantastiske byer og en vanvittig imødekommende lokalbefolkning.
Vi nåede naturligvis at bruge et par dage omkring Angkor Wat og så fik vi sluttet vores backpackerrejse i Sydøstasien af med et fantastisk ophold i den sydlige kystby, Sihanoukville, hvor både den lækre sandstrand og de hyggelige aftener med andre backpackere står klarest i erindringen. Vi afsluttede turen i Bangkok og tog hjem mod Danmark efter 3 måneders rejse!
Hvorfor skal du bruge KILROY’?
KILROY var en kæmpe hjælp for os, da de både kom med masser af forslag til, hvor vi kunne tage hen, hvilken rejserute vi kunne tage på, og skræddersyede flyene til vores behov. De var der også for os under rejsen, hvis der opståd nogle problemer undervejs eller vi havde behov for at ændre lidt i ruten. De foreslog også Sydøstasien, da det stadigvæk er utrolig billigt at rejse rundt i sammenlignet med andre populære backpackerdestinationer som f.eks. Australien og New Zealand, og ultimativt her vi ville få mest for pengene!
Få mere inspiration her
Oplev verden og få løn for det – blivrejseguide
Er en guideuddannelse noget for dig? En anderledes faglighed, personlig udvikling, fællesskab og oplevelser du aldrig vil være foruden under varme himmelstrøg i Spanien, på Malta eller i Thailand.