Den Hemmelige Højskole logo

Den Hemmelige Højskole

Fællesskab, eventyr og højskole i Filippinerne.

Et højskoleophold midt i havet

Den Hemmelige Højskole er en rejsende højskole i Filippinernes øhav, hvor klassisk højskoleliv møder eventyr, nærvær og ø-liv langt væk fra hverdagen.

Her bor du på små øer, sover i bambushytter med havudsigt og lever tæt på naturen og fællesskabet. Opholdet varer 6 eller 8 uger og byder på en unik kombination af undervisning, oplevelser og personlig udvikling – skabt til unge, der vil mere end bare på ferie.

Du bliver en del af et lille, trygt fællesskab, hvor man kender hinanden og hvor ingen forsvinder i mængden.

Vi rejser sammen, lærer sammen og vokser sammen – med stjernerne over os og saltvand i håret. Det er et ophold for dig, der gerne vil langt væk – og samtidig tættere på det, der betyder noget.

Fyld rygsækken med minder, oplevelser og venskaber

Eventyr, fælleskab og personlig udvikling

Vores mission er at gøre det nemt og trygt for unge mellem 18 og 29 år at tage på højskoleophold i udlandet – langt fra turisterne og tæt på lokalbefolkningen. Du behøver ikke en rejsekammerat for at tage af sted. Alt er inkluderet i prisen, så du kan læne dig tilbage og fokusere på at nyde oplevelsen.

Den Hemmelige Højskole 2025 sand

Undervisning med sand mellem tæerne

Hos os foregår undervisningen ikke i klasselokaler – men på stranden, i junglen eller under åben himmel.

Du vælger mellem valgfag som kitesurfing, yoga, dykkercertifikat (PADI Open Water) eller vandsport & livredning – og får desuden fællesfag som kulturforståelse, teambuilding, selvindsigt og kommunikation.

Vi arbejder både praktisk og personligt med relationer, naturen og vores rolle i verden. Du lærer at finde retning i dig selv og i det, der omgiver dig.

Opholdet veksler mellem simple uger i øhavets ro og mere frie uger i små byer som Coron og El Nido. Det er højskole i tropisk format – men med indhold og fordybelse, du kan tage med hjem.

Den Hemmelige Højskole 2025 @sland House

Fællesskab, frihed og forandring

Vi tror på, at de stærkeste oplevelser opstår, når man deler dem.

Derfor rejser vi som ét hold, hvor fællesskabet er i centrum fra første dag. Der er plads til grin, nysgerrighed og sene snakke under stjernerne – men også til ro, eftertænksomhed og at være sig selv.

Du får mulighed for at bidrage gennem frivilligt arbejde, deltage i lokale projekter og mærke, hvordan du kan gøre en forskel. Samtidig får du også fridage til egne eventyr, snorkleture og at udforske byliv og natur.

Hvert ophold slutter med outrodage i luksuriøse omgivelser, hvor vi samler op, siger farvel og fejrer alt det, vi har oplevet – sammen.

Det siger tidligere elever

Jeg elskede at gå på den hemmelige højskole

AK og Alex er de sødeste, mest omsorgsfulde og sjoveste rejseledere.

Jeg lærte så meget om så mange ting og mig selv, og turen ville ikke have været den samme uden AK og Alex.

DHH var super udviklende og fantastisk for mig, og der var altid plads til at jeg kunne tage tingene i mit eget tempo, når jeg havde brug for det.

Jeg har så mange hyggelige og fantastiske minder fra vores tur, og jeg ville anbefale det til alle, som kunne tænke sig at få en på opleveren.

Mit eneste råd er at være åben for de andre og huske at smørre solcremen ordentligt ud😅

Anne Katrine B. Hansen

En af de bedste oplevelser i mit liv!

Jeg har lige været afsted med Den Hemmelige Højskole i 6 uger i Filippinerne, og det har helt ærligt været en af de bedste oplevelser i mit liv!

Vi rejste rundt til forskellige øer og byer, og hver destination bød på nye eventyr, refleksion og fællesskab. Noget jeg virkelig satte pris på, var hvor godt organiseret og gennemtænkt det hele var.

Der var en tydelig struktur og plan for rejsen, samtidig med at der var plads til spontanitet og hygge. Man følte sig tryg hele vejen igennem – både praktisk og socialt!

Det allerbedste var de relationer, man får undervejs – både med de andre deltagere og ikke mindst med vores fantastiske rejseledere, Ak og Alex, som virkelig gjorde en forskel. Kæmpe anbefaling herfra”

Victoria Thomsen

Mit livs rejse!!!

Det har været den vildeste tur der har overskredet alle mine forventninger.

At bo på 2 øde øer, prøvet kitesurfing, dykning i gamle vrag fra anden verdenskrig, en masse fede ture og at have dannet et så stærkt bånd med en masse mennesker på kun 6 uger.

De er bare få ting af de mange højdepunkter på turen.

Alexander og Anne Katrine skal også have ros i den her anmeldelse.

De har været så gode til at skabe et trygt, og hylende morsomt miljø at være i.
Kæmpe anbefaling herfra!!”

Noah Sinkjær

Rejsen er en 10/10’er så spring ud i det

Jeg kan ikke sige andet end en kæmpe anbefaling herfra!

Alex og AK tager en med ud på et helt autentisk og fantastisk eventyr, hvor at du bliver udfordret på egne evner og lærer dig selv og andre at kende på den bedste måde.

Fælleskabet, oplevelserne, de små og store stunder, alle grinene, grænserne der bliver skubbet, kulturforståelse, alt det man får med hjem, kan man slet ikke beskrive forinden rejsen.

Derfor er der kun en ting at sige: Rejsen er en 10/10’er så spring ud i det og husk at være åben og imødekommende, så skal det hele nok gå”

Thea Rasmussen

Den Hemmelige Højskole logo

Den Hemmelige Højskole

Vores højskoleophold i udlandet kombinerer det bedste fra den danske højskoletradition med vilde naturoplevelser, kulturelle møder og valgfag, du ikke finder andre steder.