Rejs ud – og kom tættere på verden
Global Contact er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram. I 75 år har vi givet unge mulighed for at opleve verden gennem frivilligt arbejde og højskoleophold med fokus på lokale fællesskaber, kultur og nye perspektiver.
Frivilligt arbejde
Som frivillig bor du lokalt og bliver en del af hverdagen og et lokalt projekt.
- Vælg et land og et projekt, du er nysgerrig på
- Arbejd f.eks. med børn og unge, natur og miljø, sport eller lokalt organisationsarbejde
- Bo hos en værtsfamilie og bliv en del af deres hverdag
- Mød lokale ildsjæle, der arbejder for at skabe positive forandringer, og bidrag til deres arbejde
Global Højskole
På Global Højskole fordyber du dig i landets kultur, samfund og hverdagsliv.
- Bliv undervist af lokale undervisere og ildsjæle
- Lær om kultur, samfund og lokale forhold
- Deltag i sprogundervisning og udflugter
- Udforsk landet på egen hånd i weekenderne
Global Højskole kan kombineres med et frivilligophold, en videre rundrejse eller være en rejseoplevelse i sig selv.

„Bliv en del af et globalt fællesskab"
„Vi passer på dig"
Hvordan er det at rejse med Global Contact?
Hør Cecilie fortælle om sit frivilligophold i Østafrika, hverdagen som frivillig og de oplevelser, hun tog med sig hjem.
Det siger tidligere rejsende

"Du lærer så meget om dig selv. Og du lærer så meget om en anden kultur. Det var helt fantastisk at rejse som frivillig!”

"Jeg vågnede op hver morgen og glædede mig, fordi hver dag var forskellig og altid bød på noget nyt og spændende.”

Fritid og oplevelser på egen hånd
Når du ikke er på arbejde eller til undervisning, har du tid til at udforske destinationen på egen hånd eller sammen med andre.
- Tag på weekendtur
- Udforsk lokale markeder, museer og caféer
- Tag på vandreture, sejlture eller andre ture ud i naturen
- Prøv nye aktiviteter som dans, sport eller kreative workshops
Du bestemmer selv, hvad du har lyst til at bruge din fritid på.
