Højskolen i Vietnam logo

Højskolen i Vietnam

Oplev verden – og gør en forskel

Info om Højskolen i Vietnam

Højskolen i Vietnam er til dig, der vil bruge dit sabbatår på noget meningsfuldt – med fordybelse, fællesskab og oplevelser for livet.
Opholdet varer 10 uger: Vi bor 5 uger på højskolen i det centrale Vietnam og rejser 5 uger rundt i landet. Det giver både tid til ro og nærvær og til eventyr og indsigt.

Under opholdet deltager du i sociale projekter med fokus på bæredygtighed, klima og udvikling. Vi vil ikke bare betragte verden – vi vil engagere os i den. Derfor samarbejder vi med lokale organisationer, der fx indsamler og genanvender plastik eller hjælper bønder med at dyrke mere bæredygtigt. Som højskoleelev bliver du en aktiv del af arbejdet – og får samtidig en dybere forståelse for samfundet omkring dig.

Du deltager også i et forløb med fokus på personlig udvikling, hvor du lærer dig selv bedre at kende og bliver klogere på, hvad du vil med livet. Og hvis du har mod på det, kan du tage et PADI Open Water dykkercertifikat under opholdet.

I 2026 starter vi hold i februar, maj og august.

Højskole i vietnam

Derfor skal du tage med på Højskolen i Vietnam

Dit højskoleophold handler om personlig udvikling, trygge fællesskaber og et dybdegående møde med Vietnams kultur, natur og historie.

Forløbet er skræddersyet til unge mellem 18 og 22 år, som vil opleve Vietnam i rolige og trygge rammer – med fokus på refleksion, kulturel forståelse og nye perspektiver på livet.

Hvad får du med hjem?

Fokus på udvikling

Fokus på personlig udvikling

I løbet af opholdet deltager du i et forløb med vores danske coach, hvor du arbejder med dine styrker, drømme og værdier. Gennem samtaler, øvelser og refleksion bliver du bedre til at træffe beslutninger, sætte retning og få øje på de muligheder, der venter dig.

Alt sammen i smukke Vietnam, hvor ro og afstand til hverdagen giver plads til forandring.

Forstå verden og forstå dig selv

Forstå verden – og dig selv

At rejse handler ikke kun om at se verden – men om at forstå den.

På Højskolen i Vietnam får du det bedste af begge verdener: fordybelse på højskolen i Hoi An og rundrejse gennem Vietnams mange kontraster – fra storbyer og bjerglandsbyer til kaffeplantager og hvide sandstrande.

Meningsfyldt arbejde

Meningsfuldt socialt arbejde

Vietnam står midt i de globale klimaforandringer – og her mærker man dem tæt på. På højskolen arbejder vi sammen med lokale organisationer, der kæmper for bæredygtighed og mod plastikforurening.

Du bliver en del af løsningen og får indsigt i, hvordan bæredygtighed fungerer i praksis. Det frivillige arbejde gør en reel forskel – for lokalsamfundet, men også for dig.

 

Trygge rammer og god mad

Trygge rammer i det fremmede

Du vil føle dig hjemme på højskolen, der ligger i Hoi An, der er en stemningsfuld by fyldt med charme, farver og historie. Når solen går ned, tændes lanternerne langs floden, og du kan nyde aftenen i højskolens frodige have eller på en café med lækker vietnamesisk mad og hyggelig stemning.

Det er en by, hvor man automatisk slår tempoet lidt ned – og som hurtigt kommer til at føles som et andet hjem.

 

Kom til Vietnam og få et meningsfuldt sabbatår

Højskolen i Vietnam er skabt af passionerede Vietnam-elskere med stor erfaring i at arbejde med unge og et indgående kendskab til Vietnam. Højskolen er for dig, der ønsker et trygt, meningsfuldt og eventyrligt sabbatår.