HØJSKOLERNE
Find en højskole, der passer til dig!Hvad er en højskole?
En højskole er en skole, hvor du bor og har undervisning i dét, der interesserer dig – om det er crossfit, tech eller keramik. Der er ingen eksamen. Højskolen er for alle. Et langt højskoleophold kan vare fra 2-12 måneder, men højskolerne tilbyder også korte kurser på 1-2 uger – fx i sommerferien.
Ingen adgangskrav, eksamener eller karakterer
Det kræver ingen specielle forudsætninger eller uddannelsesmæssig baggrund at blive elev på en højskole. Du får heller ikke karakterer eller skal gå til eksamener, når du afslutter dit ophold.
Til gengæld får du lov til at forme undervisningen sammen med dine lærere, så du kan gå i dybden med de projekter og temaer, du synes er spændende.
Højskole døgnet rundt
Højskolen bliver et hjem, hvor du både bor, sover, spiser, fester og følger et skema, du selv har sammensat ud fra det, der interesserer dig. Og så er du sammen med en masse nye mennesker.
Du kan vælge fag inden for områder som samfundsfag, humaniora, natur, kunst, idræt, musik og meget mere. Derudover vil du blive udfordret på dine holdninger og idéer gennem fællestimer, foredrag og livet sammen med andre.
I løbet af dit højskoleophold vil du både få nye sociale, personlige og faglige perspektiver.
Spørgsmål
Hvor mange højskoler er der i Danmark?
Der er omkring 70 højskoler i Danmark, og selvom højskoler er et dansk fænomen, findes der også højskoler i de andre nordiske lande. Er du interesseret i at komme på højskole i et andet land, kan du evt. kontakte landets ambassade og høre, om der findes noget, der ligner højskoler i det land.
Bliv klogere
Læs mere om hvad højskoler er for en størrelse
Hvilke fag kan man få?
Højskolerne udbyder mere end 200 forskellige fag. Få et overblik over de mange emner, du kan beskæftige dig med.
Hvorfor tage på højskole?
Hør og læs om andres erfaringer med højskole. På højskolen får du en intens og uforglemmelig oplevelse med masser af nye venskaber.
Hvem kan komme på højskole?
Er du 17 ½ år kan du tage på almindelig højskole. Der findes særlige højskoleophold for unge (16 år), handicappede, seniorer og familier.
Hvad koster det?
Prisen for et højskolekursus inkluderer både undervisning, kost og logi. Prisen varierer fra højskole til højskole og efter kursustype.
Det siger tidligere elever
Højskole er for alle aldersgrupper
Alle kan tage på højskole. Du skal være fyldt 16 år for at komme på ungdomshøjskole og 17,5 for at komme på andre højskoler. De fleste elever på de lange kurser er typisk unge imellem 18 og 25 år.
Så lang tid varer et højskoleophold
Lange højskolekurser varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. De lange kurser ligger som regel i foråret eller efteråret.
De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. De fleste korte kurser ligger i sommerferien og derfor kaldes de tit for sommerkurser. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge imellem året rundt. Mange vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspirerende måde at holde ferie på – sammen.
Forskellige typer af højskoler
Danmark har omkring 70 folkehøjskoler opdelt i syv højskoletyper. De fleste er almene og grundtvigianske højskoler, der er traditionelle folkehøjskoler med flere faglinjer, hvor du enten kan fordybe dig inden for et enkelt fagområde eller vælge flere forskellige fag. Der findes også en del fagspecialiserede højskoler, der fokuserer på et enkelt fagområde som for eksempel musik eller kunst samt idrætshøjskoler, hvor du kan dyrke forskellige former for sport.
Derudover findes der også livsstilshøjskoler, kristne og spirituelle højskoler, ungdomshøjskoler og seniorhøjskoler.
Tal med os
Går du med tanken om at starte på en højskole? Højskolerne har mange års erfaring med at hjælpe unge afsted på højskole. Vi arbejder sammen med mange Højskoler i Danmark og udlandet.
Højskolerne er samlestedet for højskoler i hele Danmark.
Højskolerne
Nytorv 7
1450 København K
Højskolerne
Nytorv 7
1450 København K
T: (+45) 33 36 40 40
kontor@ffd.dk
www.hojskolerne.dk