Lær at jonglere med sprog og blive forelsket i bjerge

I 2020 begyndte jeg på en master, og som så mange andre mærkede jeg effekterne af COVID-19-restriktioner, der trak i langdrag, og et liv ”online”.

Jeg havde taget et italienskkursus med tanken, at jeg på et tidspunkt gerne ville til Italien på et projekt (såsom ESC). Og så viste muligheden sig: Frivillig i Bolzano. Jeg søgte orlov fra universitetet, pakkede mit liv i kasser, sagde op fra min studenterstilling, flyttede ud af mit kollegieværelse, fandt kuffert og vandresko. Februar 2021, afgang mod Norditalien. 

Sprog var en særlig motivation for min frivillighed og kom også til at spille en central rolle i mit liv i Bolzano. Jeg søgte specifikt om at komme til regionen Alto Adige for at have mulighed for at forbedre mit tyske samtidig med at kunne lære italiensk. Med hensyn til sprog bestod min hverdag i Danmark af dansk og engelsk, hvilket stort set blev udskiftet af tysk og italiensk. Hver dag snakkede og øvede jeg lidt af et af sprogene, lidt af det andet, lidt af dem begge på samme tid. Åh, for ikke at tale om den lokale tyske dialekt (som praktisk talt er et helt andet sprog i sig selv). For alle, der interesserer sig for sprog, er der rig mulighed for at blive forvirret – og selvfølgelig for at lære en masse. 

Som bachelor indenfor kulturstudier i en region med flere end to sprog ankom jeg til et slaraffenland. Der er et overvæld af kulturel diversitet og kulturel kompleksitet, der er overflod af forskellige sprog og diverse modersmål. Historien bag denne grænseregion er fuld af friktion og pluralisme. Dér er du ikke blot i Italien, du er i Sydtirol. 

Jeg har aldrig boet et smukkere sted. Jeg er blevet forelsket i bjerge. Helt alvorligt. Både at kigge op fra dalen samt at nyde udsigten fra toppen. Jeg udforskede og nød både storslået natur og regionens historiske, billedskønne landsbyer. Jeg dalrede og vandrede i foråret og efteråret, stak af fra den kogende sommerhede til hav og søer, og da bjergene blev klædt i hvidt, hoppede jeg på en bus og tog på ski. Udover natur og bygder, så er Sydtirol et perfekt sted at starte, hvis man vil på opdagelse i Italien (eller potentielt de nærliggende tysksprogede lande), da toglinjer er nemt tilgængelige. 

Selvom jeg var målløs over bjergene og de talrige solrige dage, må jeg indrømme at mit år som europæisk frivillig nok har været et af mine hidtil mest udfordrende. Jeg er blevet taklet fra alle mulige retninger og somme tider af årsager, jeg ikke havde forventet. Men! Man rejser ikke til et andet land for bo uden at forvente udfordring. Og man lærer af udfordringer. Hver eneste frivillig er forskellig og vil opdage sine egne udfordringer og den udvikling, de kan føre til. Det kræver nysgerrighed og mod at tage til udlandet, men det er altid det værd at ændre ens synsvinkel og udforske nye perspektiver. At være europæisk frivillig udvider din horisont. 

Nu er mit år som frivillig ovre. Jeg har stadig mange oplevelser at reflektere over, bearbejde og forstå. Jeg har vinket farvel til bjergene (for nu) og er vendt tilbage til mine studier med genfundet motivation og et sprog mere i bagagen. Jeg bliver langsomt klar til nye eventyr og de udfordringer, som de måtte byde på. Så for at sammenfatte: Jeg har været forundret og forvirret. Jeg er blevet et sprog klogere og både sprogforvirret og sprogkreativ. Jeg har kæmpet, lært og udviklet mig. Jeg er blevet udfordret på måder, jeg ikke havde forventet. Jeg har elsket solen, naturen og bjergene. Og jeg kommer aldrig til at glemme mit år 2021 i Bolzano, Sydtirol, Italien.  

– Lea Thingmann

Få mere inspiration her