MentorDanmark
Lektiehjælpen gav mig ro i maven til eksamenSådan fik Caroline hjælp til hendes eksaminer
Lektiehjælp behøver nemlig ikke altid handle om at være dårlig til et fag. Det kan også handle om at få hjælp til at skabe en struktur og en ro i eksamensperioden, hvor der ofte er ekstremt meget pres på.
Jeg havde meget uventet trukket idræt-B som min hueeksamen og følte derfor et ekstra pres, da jeg enormt gerne ville klare det godt til den sidste eksamen. Teoriundervisningen i løbet af året havde været meget sparsom, hvilket betød, at den mundtlige del af eksamen virkede uoverskuelig at læse op til. Undervisningsministeriets eksamensbeskrivelse og krav var ret utydelige. Jeg søgte derfor lektiehjælp for at få hjælp til at organisere oplæsningen og få styr på eksamensformen.
Det hjalp meget at få en at sparre og vende de mange læste sider med. Jeg kunne stille spørgsmål, få be- eller afkræftet min opfattelse af stoffet og samtidig øve mig i at fremlægge stoffet overbevisende i en eksamenslignende situation med min mentor. Samtidig gav det mig også ro i en presset eksamensperiode, at oplæsningen var skemalagt.
Jeg arbejdede intenst i et par timer med mentoren og kunne bagefter enten holde lidt fri eller lave det, vi havde aftalt til næste gang. Det gav en struktur, jeg havde savnet, da jeg sad alene med det. Idræt B er på mange måder en lidt speciel eksamen, så det bare at have en at sparre med forbedrede virkelig min forståelse af emnet. Jeg gik fra at tænke, det var en fuldstændig uoverskuelig opgave til at tro på, at eksamen nok skulle blive en god oplevelse.
Artiklen fortsætter under billedet.
Få hjælp i trygge rammer
Få besøg af en mentor hjemme hos dig selv. Det også en mulighed at mødes med mentor på for eksempel et bibliotek, studiested eller lignende.
Lektiehjælp hjalp mig både fagligt og motiverede mig til at studere
Lektiehjælpen styrkede min tro på, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at forberede mig til eksamen, hvilket var det vigtigste for mig. Jeg ville gerne kunne gå op til eksamen og tænke, at hvis ikke det gik godt, så̊ var det i hvert fald ikke, fordi jeg ikke havde prøvet. Det motiverede mig at skulle præstere, når jeg mødtes med min mentor. Jeg kunne ikke bare udskyde opgaverne, for der var en, som regnede med mig. Det delte oplæsningen op i bidder og fik mig i sidste ende i mål med hue på hovedet, et flot snit og en god eksamensoplevelse i rygsækken.
Hvis man er privilegeret og har økonomisk overskud til det, ville jeg anbefale alle, som kæmper med eksamensangst eller høje forventninger til sig selv at søge lektiehjælp. Lektiehjælp behøver nemlig ikke altid handle om at være dårlig til et fag. Det kan også handle om at få hjælp til at skabe en struktur og en ro i eksamensperioden, hvor der ofte er ekstremt meget pres på. For mig hjalp det virkelig, at noget af ansvaret blev taget af mine skuldre og en faglig stærk person tog mig lidt i hånden. Jeg kunne nok godt have klaret eksamen uden lektiehjælp, men den ekstra hånd gjorde processen nemmere at komme igennem. Lektiehjælpen gav mig den bekræftelse, man nogle gange kan savne, når man sidder alene derhjemme og læser op. Det at blive bekræftet i, om mine noter og min forståelse var korrekt, gjorde nemlig, at jeg kunne lægge oplæsningen fra mig engang i mellem, og også̊ passe lidt på mig selv i eksamensperioden.
Derudover er lektiehjælpen også̊ en virkelig god hjælp, hvis man føler sig helt på bar bund over eksamensformen. Lektiehjælpen hjalp i hvert fald mig med at få rigtigt godt styr på, hvad der skulle ske til eksamen, hvilket gav lidt ro i maven på eksamensdagen.
– Caroline, sommer student 2023