Få et job med mening
MentorDanmark – en del af Gyldendal – er Nordens største lektiehjælpsvirksomhed, og vi er altid på udkig efter nye dygtige mentorer, der vil være med til at gøre en forskel for børn og unge.
Et fleksibelt og givende job.
Mentorjobbet er meget fleksibelt, da du som mentor selv har mulighed for at skrue op og ned for mængden af undervisningsforløb.
Vi tilbyder både langvarige og lidt kortere forløb, og særligt i eksamensperioden har du mulighed for at tjene lidt ekstra og hjælpe med de mere intensive forløb som f.eks. SRP og eksamensboost.
Den højeste løn i branchen
Tjen op til 205kr. i timen. Vi er ikke kun lønførende for branchen men også mange andre ungdomsjob.
Udover det, så giver vi dig adgang til en masse fordele og rabatter. Du får fx fri adgang til Gyldendals fagportaler, Systime og ReStudy, og rabatter på restauranter og caféer – fast lav pris på kaffe!
Sådan bliver du mentor
“Jeg husker min egen samtale som mega fed med god energi og jeg gik derfra med følelsen af at blive hørt.”
– Frida, mentor hos MentorDanmark
Styrk dit CV og din viden med mikrokurser
Hos os bliver du klogere af at arbejde! Efter ansættelsen som mentor ønsker vi at understøtte din faglige såvel som personlige udvikling. Derfor tilbyder vi en række mikrokurser om relevant viden inden for læring, formidling, diagnoser og meget mere. Mikrokurserne giver dig konkrete redskaber og er med til at gøre dig til en endnu bedre underviser.
Mange bruger deres Mentor CV til at styrke deres kvote-2-ansøgning eller CV.
Bliv en del af fællesskabet
Vi er altid på udkig efter dygtige og passionerede mentorer, så ansøg allerede i dag!
