Mit liv som guide

Hvad er meningen med sabbatår? Skal jeg arbejde? Skal jeg rejse? 

Det var nogle af de spørgsmål mit hoved var fyldt med, da jeg i 2020 dimitterede fra det almene Gymnasium. 

Lykkerusen over at have gennemført og færdiggjort min ungdomsuddannelse, blev pludselig erstattet af et tomrum med spørgsmålet om hvad der nu skulle ske. Efter 6 måneder i et hamsterhjul, som bestod af at sove, spise, arbejde og en drikke enkelt fredagsøl, besluttede jeg mig for at der skulle ske noget. 

Jeg faldt da tilfældigt over Utopia Guideskole på instagram. 

Jeg læste på Utopias hjemmeside, så videoer på youtube, opsøgte bekendte som havde været tidligere elever og kontaktede Utopia over messenger. Få dage efter sprang jeg ud i det uden nogen forventninger eller med tanken om at blive guide. Jeg skrev en legatansøgning for muligvis at vinde et tilskud til skoleopholdet. 

Jeg var så heldig at blive ringet op af Sarah en lille måned efter, som fortalte at jeg havde vundet et legat til skolen. I den forbindelse tilmeldte jeg mig og blev officielt en del af Utopia.
Tiden på Utopia var ud over forventning. Hverdagen var udfordrende, lærerig og fyldt med smil. 

På guideskole foregår det meste læring i praksis under palmerne, herunder både i form af gruppearbejde og i plenum, hvilket gør skolen meget sjovere. Vi griner med hinanden og lærer af hinanden. Man lærer ikke kun de faglige ting, som er en forudsætning for at blive guide, men man lærer også meget om sig selv og sine grænser. 

At blive skubbet ud over sin grænse har for mig styrket troen på mig selv og udviklet mig meget. Jeg har lært at jeg sagtens kan performe foran mange mennesker og jeg har lært at jeg ikke skal tvivle på mine egne evner i stressede situationer.
Generelt er den vigtigste læresætning, som jeg har taget med mig fra utopia, at jeg kan meget mere end jeg tror. Denne sætning blev mit springbræt til rejsebranchen.
Efter nogle uforglemmelige uger på Utopia Guideskole og en masse venskaber rigere valgte jeg at søge ud som guide. 

Vi havde hørt om de forskellige selskaber på skolen og jeg så mig selv og mine værdier passe godt sammen med BravoTours’.
Jeg var så heldig at få jobbet, hvilket sendte mig videre ud på min første sæson i Bulgarien. Her fik jeg for alvor indblik i guidelivet, som jeg blev fanget af med det samme. 

De eksotiske omgivelser, dejlige mennesker, og at kunne give gæsterne den ferie de forventede! Og ja, det er lige så vanedannende som det lyder. 

Vi var et lille team på blot 3, så vi var nærmest en familie. Det var et trygt sted at starte, hvilket gav mig mod til at hoppe ud på en vintersæson. Og nu er jeg her, på Gran Canaria stadig med springbrættet under armen og klar til at springe videre – vi ses derude! 

Få mere inspiration her