Oure Idrætshøjskole
En højskole i tiden, der byder alle velkommen. Uanset hvem du er og hvilke interesser du har, vil et ophold på Oure Idrætshøjskole uden tvivl sætte sig mærkbare spor i dig resten af dit liv.
En højskole – mange muligheder
På Oure Idrætshøjskole kan du kombinere din rejselyst med et væld af udviklende fag i nogle af landets bedste faciliteter. Det hele foregår i trygge rammer med ca. 110 højskoleelever, som de sidste mange år har været ligeligt fordelt mellem kønnene. På højskolen kan du få venner for livet og prøve kræfter med en masse forskellige idrætsgrene sammen med de andre elever.
På vores højskole har du mulighed for at udfolde, udforske og udvikle dig i et højskolemiljø, hvor både du og fællesskabet er i centrum. Du kan dyrke en masse idræt og følge forskellige fag i helt unikke omgivelser.
Styrk dig selv & dyrk fællesskabet på Oure Idrætshøjskole
En højskole i tiden, der byder alle velkommen. Uanset hvem du er og hvilke interesser du har, vil et ophold på Oure Idrætshøjskole uden tvivl sætte sig mærkbare spor i dig resten af dit liv.
Vores fag
Linjefag: Du vælger 2 linjefag i løbet af dit højskoleophold. Du følger ét linjefag ad gangen i 9 timer om ugen. Det kan være alt fra Bold, Fitness, Ski, Snowboard og Adventure til Musik, Dans, Kitesurf, Outdoor, Sejlads og Padel.
Idrætsvalgfag: Du skal vælge 4 idrætsvalgfag, når du starter på skolen. Du følger ét ad gangen. Der er stor variation i udbuddet af idrætsvalgfag, så du har mulighed for at bevæge dig og bruge din krop på et hav af forskellige måder.
Valgfag: Du skal vælge 6 valgfag, når du starter på skolen. Du følger et ad gangen. Valgfagene spænder bredt og kan være alt fra “Kulturmøder igennem måltider” og “Seksuel dannelse” til “Sport i verden”, “Friluftseventyr” og “Yogafilosofi”.
Fællesfag: Vi har morgensamling hver morgen. En gang om ugen, har vi Fællestime, hvor aktuelle emner tages op. Hver onsdag har vi KulturCafé med koncerter, foredrag og meget andet.
Kom til Oure og få en masse fantastiske oplevelser

Heartland
Tag med til en af Danmarks smukkeste festivaler med dine højskolevenner, hvor vi er både frivillige og festivalgæster. Det er de fedeste højskole-dage fyldt med fest, musik, kunst og fællesskab.

Fantastiske faciliteter

RESONANS
Hvert år afholder vi dannelsesfestivalen RESONANS med talks og musik på flere scener. Som højskoleelev er du både med i forberedelsen og afholdelsen af festivalen.

Oures eget Skihotel i Østrig

Spisehus med økologisk guldmærke
Det er om måltiderne, at vi alle samles, og maden fra højskolens køkken er af særdeles høj kvalitet. Det kan du som elev godt glæde dig til. Du kan desuden glæde dig til en masse grøntsager, til økologiske råvarer og til en mulig rolle i køkkenet.
Hvad laver vi udover at dyrke vores linjefag?
Udover linjefag, idrætsvalgfag og valgfag er der fællesfag med en masse forskellige fællesaktiviteter som morgensamling, fællestime og KulturCafé. Der er også aften- og weekendaktiviteter, hvor du kan prøve dig selv af indenfor et område, som ikke er knyttet til din linje.
Oure Idrætshøjskole er derfor både et sted, hvor du kan nørde din linje i 9 timer om ugen, samtidig med, at du får mulighed for at prøve dig selv af i andre og nye sammenhænge i fællesskab med dine højskolekammerater.
