Roskilde Festival Højskole
MUSIK - LEDELSE - DESIGN - FILM - LYD&LYS - KUNSTVi er Roskilde Festival Højskole
Vi tager det bedste fra den danske højskoletradition og kombinerer det med Roskilde Festivals erfaringer indenfor frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion.
Attraktiv højskole i den kreative bydel Musicon Roskilde
Frirum til udvikling
Roskilde Festival Højskole er en højskole på Sjælland, for dig der har lyst til ny inspiration, erfaringer og vejledning til fremtiden. Vi bygger fællesskaber på stærk faglighed og personligt følgeskab fra skolens højskolelærere kombineret med det frie engagement. Vores fag udspringer af de fagligheder der skal til for at skabe en begivenhed og et fællesskab som Roskilde Festival.
Fællesskab
I omkring 10 år før højskolens start har et stort fagligt fællesskab fra uddannelsesverdenen, erhvervslivet og forenings-Danmark engageret sig i udviklingen af højskolen og fagprofilen.
Det har skabt et stærkt grundlag for vores fag, men også et stærkt netværk af potentielle og engagerede undervisere og gæstelærere, der brænder for deres fag og for at formidle det videre.
Værdi
Bæredygtighed
Højskolens værdier er præget af det frivillige engagement, det humanitære fokus og den skaberkraft, der hvert år udgør begivenheden og fællesskabet Roskilde Festival.
Vores fag
Her er et udsnit af vores fag
Musik
Fordyb dig i en verden af musik på Roskilde Festival Højskole, og styrk din musikalske profil som musiker, sangskriver og producer i samarbejde med Roskilde Festival.
Ledelse
I Ledelse på Roskilde Festival Højskole arbejder vi med din personlige udvikling, giver dig værktøjer til at skabe nye fællesskaber og en arena til at lede i praksis.
Design
På Roskilde Festival Højskoles hovedfag i design er din dag fyldt med godt håndværk og kreative projekter. I vores værksted kan du fordybe dig i arbejdet med forskellige materialer med særligt fokus på træ og genbrugsmaterialer.
Film
I hovedfaget Film undersøger vi det personlige filmiske udtryk og mulighederne for at skabe nye filmoplevelser gennem et fokus på produktionen og filmvisningen som en individuel og kollektiv aktivitet.
LYD & LYS
Små som store liveproduktioner og events kræver indsigt og erfaring med eventteknik og -produktion. På Roskilde Festival Højskole udbyder vi sidefaget Lyd & lys i samarbejde med Roskilde Festival.
Kunst
I hovedfaget Kunst er det frembringelsen af dine egne værker, der er i centrum. Her eksperimenterer vi med forskellige kunstneriske metoder og stilarter, og vi lader os inspirere ved at se på kunstens skiftende historiske betydning
Det siger tidligere elever
Fællesskabet er noget helt andet end det man får gennem gymnasiet eller en arbejdsplads eller sådan, fordi man bruger så meget tid sammen og det er så intenst. Man skal lære så meget om både sig selv og andre mennesker. Man skal stå op sammen, finde ud af hvordan vi gør rent sammen, hvordan løser vi konflikter bedst, osv. Man kan ikke rigtig stikke af fra sine problemer.
Jeg tænkte bare det ville være fedt at bruge et helt år på at have musikken og mig selv i fokus, så ja det havde jeg egentlig bare lyst til. At jeg hele det næste år ikke skulle tænke på særlig meget andet end bare at have det fedt.
En oplevelse for livet
På Roskilde Festival Højskole får du et frirum til at skabe kunst, musik, rum, begivenheder og forandring – sammen med andre.
Skolens ansatte
Højskolens ansatte er rekrutteret blandt det danske skole-, festival- og kulturliv.
Personalet består af ca. 10 højskolelærere, en forstander og en viceforstander, et administrativt team, en køkkenleder og tre køkkenassistenter, en oldfrue og rengøringsassistent samt skolens pedel.
Et venskab
Roskilde Festival Højskoles venner driver en forening, som rekrutterer og organiserer 50-100 frivillige på festivalen hvert år siden 2017. Gennem det målrettede arbejde støtter foreningen de kommende elever på højskolen, som har brug for ekstra støtte.
Tal med os
Ligesom vi planlægger foredrag i løbet af hverdagen, så åbner vi ind i mellem også skolen op for offentligheden. Skolens offentlige aftenprogram er som regel også obligatorisk for skolens elever. Vi præsenterer hver uge et spændende program af talks, debatter, performances og koncerter for enhver smag.